|
| |
Maj - August 2005
Tilbage
| 15. august
 Jeg havde jo købt noget farveskiftegarn hos
Hjelholts uldspinderi en dag vi var der
forbi, alle 3 farvevarianter, blå/grøn, blå/grå og rød/grå.
Jeg
strikkede så et Stasiasjal i det blå/grønne garn, det er ikke blevet blokket
endnu.
Det gik et helt bundt til det, der er jo 200 g i hvert bundt.
Dernæst
begyndte jeg på en bluse fra Jytte Slente's bog Unikastrik i den rød/grå
udgave men da jeg havde brugt det bundt op som jeg havde købt, var der ikke
nok til hele blusen så jeg måtte ringe over til Hjelholt og allerede dagen
efter lå der en pakke til mig. Blusen ser underlig ud når man ikke har den
på, men den er faktisk ikke så skeløjet endda. Der er gået 2 bundter til
den. |
| 11. august
Jeg må desværre indrømme at jeg ikke har fået strikket
julisokkerne færdige jeg har kun fået stikket en, og kommer nok heller ikke
til at strikke den anden, har ligesom mistet lysten til at strikke sokker,
hvorfor ved jeg ikke, det er ligesom om de tager alt min energi og den har
jeg ikke for meget af for tiden. Der er andre ting der presser sig på, som f
eks. at få færdiggjort alle de UFOér der ligger, det synes jeg at jeg skal
koncentrere mig om lige nu. Ellers kan jeg slet ikke overskue hvordan jeg
kan komme videre.


Jeg
har nu endelig fået færdiggjort Dacapo'en, det har holdt hårdt, den har
ligget i næsten et år. Jeg kunne ikke forlige mig med at halskanten lige
pludselig var i 2 forskellige farver, men så fandt jeg her for nylig et
nøgle garn der passede og jeg pillede kanten op, fik strikket den færdigt,
samt fik lige syet det sidste der manglede i ærmesømmen. Så her er den!
Ballerina
er også blevet færdig, den er bare så lækker, det er ret sikkert at den vil
jeg komme til at bruge meget.
|
29. juli
 Jeg har nu lavet en ekstra side hvor jeg har lagt
alle de links jeg havde ude i siden før. De kan ses
her.
Jeg synes at siden var for længe om at lukke op og jeg vil jo helst at det
skal være en side man ikke skal vente på.
Dette er sidste feriedag og jeg mangler stadig at få
strikket julisokkerne fra sokkeklubben færdige, så nu må jeg vist hellere få
gang i maskinen og komme videre med dem.
de skulle gerne komme til at se sådan her ud.
|
28. juli

Ja så går min ferie på hæld der er ikke mange dage
tilbage, jeg har desværre ikke fået skrevet så meget, da jeg har haft travlt
med finde ud af hvad jeg nu skal til at væve nu min væv er kommet op at stå.
Det er over 1 år siden at jeg har haft den oppe og jeg har savnet den. Jeg
vil begynde med nogle tørklæder som jeg længe har ville væve, jeg har set
ideen i en bog jeg har der hedder "Vævede tørklæder" af Anne Kirteterp.
Samtidig har jeg jo også min Ballerina som jeg jo strikker på ind i mellem,
jeg er nu kommet frem til forstykket, så der er ikke så lang vej mere.
Kiri er ikke kommet videre, det er ret kedeligt at strikke! 
Mit
garn jeg farvede da jeg var til farvedag hos
Kathe i
Nordjylland, skal bruges til en tunikaagtig ting.
Den er strikket men ikke monteret og der mangler også kanter. Det er
utroligt hvordan farven forandrer sig når den bliver strikket. Billedet er
ret lyst i det, det kan man se hvis man sammenligner med billedet af
Ballerina, se gulvet under.
|
| 20. juli
Jeg har ferie og derfor er der ikke blevet skrevet
så meget, jeg glæder mig sådan over at kunne komme til i mit rum der næsten
er færdiggjort. Se disse før og efter billeder. Rummet er slet ikke klart
endnu, jeg viser nemlig slet ikke den sidste vinkel, da der er for meget
rod.

Ballerina er vokset lidt
Kiri
er nået hertil
Jeg kan stadig ikke komme videre med min
grovstrikker. Jeg har godt nok modtaget en manual, men den er i løsblade, og
nålebremsen er for kort, den kan ikke nå over alle nålene! Så nu har jeg
bare at vente igen, for nu er hun taget på ferie!! Det er så irriterende,
især nu hvor jeg har ferie og skulle have strikket på den.
|
| 7. juli
Ja så er jeg tilbage igen, efter at min computer
afgik ved døden og der stod jeg så med alle mine talenter :-) og med
abstinenser over ikke at kunne komme til at opdatere denne side, ej heller
kunne jeg komme i kontakt med mine grupper, eller hente post, da jeg er ret
nysgerrig kan man vel tænke sig hvordan jeg har haft det.
Jeg har til gengæld fået strikket en del i denne
tid.
Mit
sjal i Nettogarnet er færdigt, jeg har brugt 98 g. Det måler 190 cm foroven
og 95cm til spidsen oppefra og er ikke blevet blogget!
Jeg
har fået strikket junisokkerne, de er strikket i hånden i Opal Magic på pind
3½, jeg er ret stolt over at hælen lige er blevet i det ensfarvede.
Har fået strikket Gothic Lace færdig, se neden under, men den er ikke
monteret og der er ingen billede endnu!!

_small.jpg)

Så er jeg begyndt på HF Ballerina i noget utroligt lækkert
angora/merinoblandingsgarn, har taget billeder løbende så jeg kan huske
hvordan arbejdsgangen har været, (desværre er de ikke så gode, jeg har jo
ikke kunne se hvordan de så ud på pc før nu), jeg er næsten ved at skulle
til at strikke den første kile på ryggen.

I
morgen lørdag starter en
Kiri Knitalong, som Lene Skruk har inviteret til. Jeg har endnu ikke
opgjort med mig selv, om jeg også starter på den samtidig med alle de andre,
nu har jeg jo så meget i gang samtidigt.
Min grovstrikker som jeg købte i maj måned hos
Micorbis, står stille! Da jeg skulle til at bruge ribapparatet viste det sig
at nålebremsen var flad og nålene ikke kunne holde sig oppe, så jeg går og
venter på at Joan fra Micorbis skal få den hjem hun siger at den skal komme
helt fra Kina, sammen med manualen som jeg heller ikke fik med da jeg
købte!!!
Det er så irriterende at købe noget og det så ikke virker uden at man selv
skal til at ofre ekstra penge på at kunne bruge det, har fået et råd om selv
at skifte gummistrimmelen på bremsen og fået en manual på cd så kunne jeg
selv udskrive den!!! Den er på 116 sider! hvor fedt er det når man har købt
en helt ny maskine!!
Jeg har været til farvedag hos Kathe i Nordjylland,
de kan ses her:
http://community.webshots.com/album/382692773pSgjdq
|
1. juni
En ny måned er gået i gang og hvor
blev den anden dog af, jeg synes at tiden flyver af sted.
Jeg
er gået i gang med et nyt projekt, nemlig denne
her som
jeg fandt på nettet og straks faldt for, en af den slags der siger mig;
den må jeg da strikke!!! Jeg synes at den ser så dejlig ud.
Jeg
har nu fået hæklet kanten forneden og til ærmerne. Garnet er
merino/finuld 10/2 som jeg har farvet. Det er fra mine egne får jeg engang
havde. Jeg greb jo lige noget garn da jeg gik i gang og det er desværre
mørkere end det som selve bluse bliver strikket op i, det er en lysere grøn.
Hvis det kommer til at se helt forkert ud, så vil jeg bare hækle nogle nye
kanter. Når man er kommet ind i systemet er det ikke et svært mønster.
|
| 26. maj

Så
majsokkerne blevet strikket, men jeg har endnu ikke fået dem monteret. Jeg
har valgt at strikke tåsokkerne, og med almindelig timeglashæl. Garnet er
Brugsens strømpegarn og strikket på maskine med spænding 9.
Se andre sokker her
Jeg har ikke haft så meget tid til at få strikket, da jeg har haft travlt
med at inspicere mine erhvervelser:
En masse garn fra en nedlagt garnlager i Ikast
En grovstrikkemaskine jeg har købt hos
micorbis i Horsens, den er sat
den op, men jeg har ikke fået strikket noget endnu andet end lidt
strikkeprøver.
Samt en Riberok, det er den med det store hjul, der var i alt 7 spoler med
og et spolestativ, et hørhoved og en blårkrone. Så jeg er meget tilfreds med
mine køb og glæder mig til at komme rigtig i gang med det hele. |
| 20. maj

Da jeg også er hoppet med på bølgen
med at strikke sjaler må jeg vel hellere lige vise hvad jeg har gang i.
Her
er et sjal i Nettogarnet som jeg er begyndt på, opskriften har jeg fundet i
"Folk shawls" af Cheryl Oberle, det er det sjal der hedder "Lacy Prairie
Shawl".
Jeg strikker på pinde 6 og da garnet er tyndere end opskriften, så
giver det jo et helt andet indtryk end sjalet i bogen, jeg synes selv at det
ser meget let og luftigt ud. Så langt har det første 50 g. rakt indtil nu og
som man kan se på billedet er der jo lidt mere tilbage.
Mit tørklæde i Helles tynde 1 trådet garn, (se omtale
her) er jeg kommet lidt længere med end
sidst jeg viste det frem for nu har jeg da 4 rapporter. Nu ville jeg lige
tage et billede af hvor langt jeg er kommet på det, men der var ikke mere
strøm på kameraet, lige så snart batterierne er opladede, vil jeg tage et
billede og lægge ind her.
Så er batterierne færdigopladede og her er så det lovede billede |
| 13. maj


Jeg har lige fået en reminder om at
jeg ikke har lagt billedet ind af mine aprilsokker og derfor kommer de her,
jeg måtte lige finde dem frem.
Ellers får jeg ikke strikket så meget for tiden, jeg er ved at indrette
mit rum, nu har min mand da fået malet en væg og fået sat reol op.
Så skal jeg bare finde ud af hvordan den skal indrettes, sådan her kommer
den ikke til at se ud ret længe. For jeg skal have de store kurve i en anden
reol der er dybere og der kan de stå 2 stk. ved siden af hinanden.
Jeg skal nok have mine bøger og noget af garnet her. Nu får vi se! |
| 4. maj
"En lærke lettede og tusind fulgte".
Dejlig melodi der lige er i radioen, det er jo Danmarks befrielsesdag i dag.
Jeg er jo et efterkrigsbarn og er opvokset med de melodier der var dengang.
Det er en tekst der sagtens også kan bruges i dag , synes jeg. Kan finde
mange paralleller fra dengang og til nu.
På strikkefronten er der ikke sket ret meget, jeg står lidt i stampe.
Der er udkommet en bog om hakning, dvs. det er et genoptryk af Kirsten
Trolle Hansen, jeg har lagt lidt oplysninger ind om den i
strikke_og hæklebøger. Lidt inspiration af
forfatteren kan ses her |
tilbage
Forrige indlæg
|