|
| |
Januar - Februar 2006
Tilbage
| 13. februar
Jeg så i sidste uge at Barbro
viste på sin weblog d. 30.-31. januar at hun har strikket en vest
med forkortede rækker. Da jeg så den kunne jeg da også godt tænke
mig at prøve at strikke en sådan.
Så mig hen i reolen for at finde noget garn der evt. kunne bruges,
finde pinde frem og endelig få printet hendes billeder af vesten.
Jeg slog bare masker op uden at have nogen opskrift eller bare en
strikkeprøve, det er ret svært at pille op i det garn jeg valgte.
Jeg har kun brugt hendes billeder som vejledning, tænkte at nu skal
jeg da lige prøve at strikke en slags
dogmestrik, jeg
tilmeldte mig ikke dengang da den kørte og nu er det aldeles for
sent, men tanken om at skulle strikke noget helt uden opskrift ville
jeg da lige afprøve. Det har været en sjov opgave, for jeg vidste jo
ikke i forvejen hvordan den ville komme til at se ud eller om den
ville komme til at ligne Barbros lidt. Det synes jeg at den gør
lidt. Der var garn nok til at blive færdig og der er endda et ½
nøgle tilbage, jeg startede med 5 bundter á 40 g = ca. 100 m. Så det
er ikke en vest der vejer ret meget men den er dejlig varm om
ryggen. |
| 8. februar
Jeg
er endelig blevet færdig med de fingerspidsløse handsker som jeg er
blevet bedt om at strikke, de er strikket i "Troldegarn" fra
Hjelholts uldspinderi. De
bliver så dejlige hvis man lige giver dem en kraftig behandling i
vasken sådan at de bliver lidt samlede i strikken, sådan lidt
valkede.
Min
Ballerina i
angora/merinogarn er også blevet færdig, den er blevet ligesom
den første, rigtig dejlig. Jeg har afsluttet forkanten med en
rullekant, som jeg er blevet ret glad for at lave, da den giver en
fin elastisk afslutning og samtidigt synes jeg at den giver en
helhed med den kant man strikker forneden.
Jeg har oplevet når jeg har den på og skal tage min frakke af, så
er den meget statisk og det er lige så det slår gnister om den og
mine arme. Frakken har nemlig et foer der er af noget syntetisk
materiale, så jeg kan ikke have Ballerina på når jeg bruger den
frakke, ævv. Hvordan jeg kan undgå dette med det statiske ved jeg
ikke endnu, men jeg arbejder på sagen.
Jeg havde nu godt lagt mærke til at garnet havde en tendens til at
hænge i mine fingre medens jeg strikkede, men jeg tænkte ikke noget
over det. Jeg ved jo faktisk godt at jeg selv opsamler megen statisk
elektricitet. At det så blev ved efter at jeg tog den på er jo ikke
så sjovt!! Så nu ligger den bare og ligger, så kan den have det så
godt.
|
| 26. januar
Her
er så min viftetrøje, nu er den endelig færdig. Den er ikke helt som
jeg forventede, den er for kort foran, men det må jeg så bare klare
næste gang jeg skal strikke en.
|
| 18. januar Jeg er begyndt på arbejde igen og det er lidt
hårdt, jeg synes bare ikke jeg kan klare så meget lige nu, men det
kommer vel forhåbentlig med foråret, det går da bare for langsomt
med at komme!!
Jeg har fundet flere ting frem som jeg er i gang med, er det ikke
sådan man skal have det? Ellers kunne det jo hænde at man kom til at
kede sig?
- Jeg ved at strikke det sidste forstykke på min 3. Ballerina,
det er igen i
angora/merinogarn. Den første var der jo en der meget gerne
ville overtage og så var jeg jo nødt til at lave en ny da jeg jo
vil have en selv.
- Er begyndt på Pirouette i det brunlige Kaunigarn, som jeg
viste 2. oktober, nu da jeg har fået lidt mere at dette garn.
- En ny trøje er også ved at tage form, den er strikket på
strikkemaskinen ud i et stykke, det er kun kanterne foran og på
ærmerne der mangler, de skal så strikkes bagefter. Den
bliver strikket med 3 tråde 28/2 Superwash kamgarn fra Stahl,
farven er Antrazitgrå, den er jeg lidt spændt på hvordan kommer
til at se ud, ikke helt så fin som
Helens for den
er flot!! Se nede på hendes side.
Det er hende der har udviklet opskriften, hun kalder den for en
viftetrøje, jeg har kun været en lidt behjælpelig...
- Kiri er gået helt i stå, jeg kan ikke tage mig sammen til
det.
- Mystery Shawl er det ligesådan med, det er ligesom om jeg
har fået nok af sjaler for tiden.
- Min
tunika som jeg farvede garnet til er pillet op og ligger i
bundter igen. Den blev ikke som jeg ville, synes at den var lidt
for mixet, nu er det med at finde ud af hvad jeg så skal strikke
af det. Sikkert med noget ensfarvet der kan danne ligesom et
holdepunkt sådan at det farvede danner bund, måske noget i stil
med Irish Bishop, jeg kan godt lide hendes mønstre.
Billeder følger senere!! |
| 10. januar 2006 Så er vi kommet ind i et nyt år, jeg har ikke
fået skrevet noget siden i starten af december, det beklager jeg og
det vil jeg prøve at lave om på i fremtiden.
Jeg har været langt nede i et sort hul på grund af, at jeg gled
og forvred min hofte 17. december så jeg næsten ikke har kunne gå,
det har været forbundet med så mange smerter at jeg ikke har kunne
overkommet noget.
Nu er jeg endelig begyndt at komme lidt til hægterne og vil så også
prøve at få skrevet lidt her. Jeg har på grund af smerterne ikke
fået lavet en disse i al den tid, så der er endnu ikke noget at
skrive om.
Jeg vil ønske alle et godt nytår og takker for at du/I har kigget
ind til mig her. |
Tilbage
Forrige indlæg
|