Start
Fotoalbum
Strik
Strikgalleri
71 gode grunde
Forkortelser
Links
Løst snak
Vævning
Vævgalleri
Spinding
Om mig

 

Juli - August 2007

25. august

Strikkeblokering!

Jeg kan ikke tage mig sammen til at få noget strikket, det har slået mig lidt ud at MS3 blev som det blev. Prøver at begynde på en masse men det bliver ikke rigtig til noget.

Spindingen går det også lidt trægt med, men har dog fået spundet lidt merinould.
Der er 450 m og vægten siger 110 g. Ret godt når jeg selv skal sige det, det svarer til et 8/2 garn.

20. august

Mere MS3

Clue 7 er strikket færdig og jeg har et billede klar.
Jeg har ikke spændt det ud, bare lagt på gulvtæppet og jeg er slet ikke tilfreds med det, jeg havde jo ikke regnet med at det blev sådan, men nu er det slut og jeg må erkende at det kan jeg ikke lide. Så jeg ender nok op med at lave det om, nu får vi se.

Der bliver i hvert fald ikke flere af den slags!!

20. august

MS3

 er næsten færdig, jeg er dog lidt overrasket over at det alligevel ikke var med 2 vinger, jeg troede jo at det skulle blive en slags vingesjal, men det bliver det ikke. ÆV! Det er stadigvæk en stola men med et asymmetrisk udseende.

Jeg er næsten færdig med det brune, der mangler lige et par omgang, jeg vil lægge billede ind når det er klar.

Det orange mangler hele 7. clue og det blommefarvede med perlerne, bliver slet ikke færdigt, det har jeg bestemt mig for.

Til gengæld kan jeg vise at jeg har strikket en raglanjakke  på min strikkemaskine, det er et mønster jeg selv har lavet med DesignaKnit. Den blev ret god når jeg selv skal sige det. Jeg ville nu bare lige her som en eftertanke have ønsket at jeg havde vendt farvesekvensen, da jeg nu stadig bedst kan lide hvis den var symmetrisk

Hvis der er nogen der synes at den ser da ud som noget jeg har strikket før, ja så er det rigtig, det ligner min Kauni-ballerina og min viftetrøje

7. august

Clue 5 blev frigivet

fredag og det viste sig at det er et vinkelsjal/stola, det var en overraskelse.

Det mørkebrune er nu så langt, dog har jeg ikke spændt vinklen ret meget ud, den er lige nu som en æggebakke med mange buler.

Så nu kan jeg gå videre til det rustfarvede og blommefarvede der har ligget et godt stykke tid nu.

Jeg har haft travlt med mine maskinstrikkeprøver og udsigten til at skulle på kursus, at jeg har glemt at tage billeder efterhånden som jeg er kommet gennem clue 3 og 4.

I går fik Viggo fjernet en hjørnemælketand der ikke ville slippe af sig selv, dyrlægen havde anbefalet at det blev gjort, fordi den måske ellers ville give betændelse.
Det var en underlig fornemmelse at skulle overlade vores lille Viggo til dyrlægen.

Han var ikke mange sure sild værd, for efter at have fået et par sprøjter, skulle vi gå rundt om bygningen for at komme ind til operationsstuen, på det lille øjeblik blev han mærkelig slatten i benene og havde besvær med at gå lige, så det var op i armene og det lille hoved kunne han næsten ikke holde oppe. Det var mærkeligt at se at det gik så hurtigt!

2. august

Labyrintstrik på strikkemaskine

Det har været et dejligt kursus, hvor strikkemaskinerne rigtig blev rørt fra tidlig morgen til langt ud på aftenen/natten.


Se hvilke skønne omgivelser vi tilbragte tiden indendørs i alle tre dage, men vi fik dog lidt udsigt via vinduerne og opdagede da også at der var svaner med unger i søen, men ellers var der fuld gang i strikkeriet.

Det var næsten som på hotel, vi fik eget værelse med bad, morgenmad, formiddagskaffe/the, middagsmad, eftermiddagskaffe/the med kage, aftensmad, aftenkaffe/the med kage og hele tiden var der frugt ad libitum!

Jeg skriver næsten, for når vi ikke skulle indtage fast føde, så var det instruktion af Marianne og prøver, prøver, prøver og håbe på at vi havde forstået bare noget af det og så prøve igen.
Der var nogle der fik strikket mere end blot prøver, de startede på hele projekter, som de planlagde og skitserede inden de gik i gang. Misundelig, jeg, nej slet ikke. Åh, det blev bare så flot!

Jeg fik ikke strikket så meget, er ikke så disciplineret nok mest forvirret, for først skulle jeg omsætte mønsteret til labyrintstrik, jeg brugte min bærbare hvor jeg har DesignaKnit på, det var noget nemmere end papir og blyant, så skulle det overføres til strikkemaskinen og prøves igennem.

Det var ikke altid at det virkede, fordi enten havde jeg glemt en linie eller også fået en for meget med. Så faldt prøven af maskinen, det hændte hvis jeg ikke havde fået tråden ordentlig med i farveskifteren eller også blev det til striber fordi jeg jo også skulle huske at slå partknapperne til, det resulterede i de underligste udbrud og grin, jo, jo vi havde det morsomt, selvom det var hårdt at skulle huske det alt sammen.

Her er lidt af mine prøver, det var ikke alle der kom med hjem det var de for slemme til

En masse erfaringer fik jeg dog med hjem, sammen med en fornemmelse af at vi jo havde haft det dejligt!

Jeg fik fotograferet lidt ved kurset og fik taget billeder af næsten alle prøverne som vores instruktør havde taget med + nogle færdige modeller som hun havde strikket. Det blev faktisk til 130 billeder i alt og da de jo fylder meget, så er de sat i mit fotoalbum her.

 

 

29. juli

Lundbæk Landbrugsskole

Halkærvej 3, Lundbæk, 9240 Nibe

er stedet som jeg tager til í morgen mandag og jeg kommer ikke hjem før onsdag aften.

Jeg skal nemlig på kursus i maskinstrikketeknik. Det er Labyrintstrik (hedder også mosaikstrik) der er på programmet, det lyder spændende for jeg aner ikke hvad det er, men jeg forventer at få et godt kendskab til det i de næste 3 dage.

Uhh hvor jeg glæder mig, både til kurset, men også til at møde venner der også skal på kursus.

Min Riberok bliver motioneret for tiden, det er noget merino i gyldne farver, det glæder jeg mig til at se færdigt.
Der fulgte en angoratrisse med da jeg købte rokken, den har en meget større omkreds end den almindelige trisse,

Det er fint nok men den er ikke god til angora fordi angora skal spindes med meget sno på og så skal man træde mange gange for at få det sno som der skal til.

Nu er den taget af igen og så kan jeg bruge den når jeg skal til at spinde tykt garn.

 

11. juli

Maskinstrikkeudfordring

Jeg gået i gang med at afprøve min strikkemaskine, fordi jeg har set en side hvor der bliver inviteret til Summer 2007 Machine Knitting Challenge.

På min maskine der er en Brother 970 er der ingen hulkort, men i stedet for er en masse mønstre indkodet på forhånd i maskinen.
Man kan også indkode mønstre selv og det har jeg da også fået gjort i den tid jeg har haft den, jeg havde godt nok ikke tænkt at jeg skulle prøve dem ALLE, men jeg vil gøre et forsøg.

Jeg er startet med det der svarer til hulkort nr. 1, i min maskine hedder det nr. 45.

Fair Isle - eller norsk mønster

 Tuck - bliver bredt -  Tuck tofarve - bliver bredt

Platinstrik -   Skipstitch eller partstrik - bliver smalt

  vævestrik - bliver meget bredt -   vævestrik stoppet - bliver meget bredt.

Alt sammen er med samme mønster men med forskellig metode.

Jeg har hugget ideen herfra:
http://dancingbarefoot.wordpress.com/2007/06/27/punchcard-challenge/

http://tinyurl.com/2ojnrb

Jeg har oversat hvad hun bl.a. skriver så godt jeg kunne:

"At udfordre dig selv for at lære i det mindste 1 ny teknik med din strikkemaskine denne her sommer.
Du bestemmer selv hvilken udfordring du tager op.
Har du en hulkortslæde som du aldrig har brugt?
Ikke sikker på hvordan dine vævehulkort virker på din maskine?
Er de myriader af mønstre der er på din elektroniske maskine urørt?
Aldrig prøvet de smarte (vendbare) mønstre du kan lave med håndtaget på din ribber?
Hvis du accepterer denne udfordring, skriv lidt om hvad du gør på din blog, webside eller lign. så vi alle kan have glæde af det.
Det gør jo heller ikke noget vi viser at maskinstrikning er i live, vel?
I mit tilfælde vil jeg udfordre mig selv til at lave i det mindste 1 ting med min Brother KH-860. Lige til nu har jeg kun brugt 2 til 3 af mine hulkort. Hvad jeg har ventet på? At starte i dag, med at bruge hvert af hulkortene, inklusive dem til hulstrik.
Så, er du med mig?"

Det syntes jeg lød som en god ide og jeg har da også præsenteret den i Maskinstrikkegruppen i håb om at der kunne komme lidt gang i den, med den bagtanke at jeg så selv kunne nyde godt af alle de guldkorn der ville komme frem

Clue 2

 er nu strikket færdige og jeg venter på næste clue. Jeg har skiftet til pind nr. 4 da jeg ikke syntes at det blev luftigt nok. Jeg har ikke spændt dem ud, da jeg ikke havde pladsen til det, de er begyndt at fylde lidt meget.

2. juli

Clue 1 - Mystery Stole3 er færdig/e!

Jeg skriver sådan for jeg har nemlig strikket 2 af dem, da jeg ikke kan finde ud af om jeg skal strikke med perler eller ej. Det blommefarvede er med perler, men jeg synes ikke at man kan se dem så godt.

Som man kan se har jeg valgt at være lidt på tværs og strikke i farver!

Garnet er merino/finuld 10/2, spundet hos Hjelholts uldspinderi
Det er fra mine egne får og det er hjemmefarvet.
Strikket på rosentræspind nr. 3½, da jeg først prøvede at bruge en Addi rundpind, men den er nu lidt for stump i spidsen til den slags strik, der er rosentræspinden dejlig tynd og spids, nemt at lave diverse sammentagninger med.

start                                                             Forrige indlæg

Skriv til webmaster @ bentestrik .dk hvis du har nogen spørgsmål eller kommentarer
Husk at fjerne mellemrummene
Jeg vil forsøge at svare dig indenfor 48 timer.