Juniopgaven

i Webstrik's 2007 KnitAlong skulle i denne måned været af noget anderledes garn. Jeg har valgt at bruge noget af alt det tæppegarn som jeg har haft liggende i mange år.

Da tæppegarn er meget stærkt tænkte jeg at det skulle blive til futter.

 Disse vejer så lidt at jeg kan have dem med i tasken når jeg evt. er ude til et Strik-In.

Ikke så mange dikkedarer med opskriften:

Jeg har slået 50 masker op og strikket 25 riller retstrik, derefter 50 rækker med rib 1 ret 1 vrang, på sidste omgang tages 2 masker sammen hele pinden ud (25m) træk tråden igennem og sy ribben sammen.
Læg opslagningskanten dobbelt og sy sammen. Færdig!

Pulsvarmerne blev færdige i dag,

  dette er hvad jeg fik ud af garnet som jeg har spundet af Satinangora, det dejligst bløde der findes. De vejer bare 15 g og det kan næsten ikke mærkes at de er på, når man ser bort fra at de er utroligt varme, til gengæld kan dét mærkes.

De er strikket med pind 2½, det er noget jeg sjældent gør, da mine hænder ikke helt kan klare så tynde pinde, men jeg havde prøvet at strikke dem på pind 4 og med dobbelt garn, det blev til 1½ pulsvarmer, for der var slet ikke garn nok, så de blev pillet op igen.

Mønsteret jeg har brugt er det samme som teststykket til Mystery Stole 3.
Jeg har nemlig også meldt mig til MS 3 Knit-Along og dette var en måde at teste mønsteret.

Jeg er endnu ikke blevet enig med mig selv om hvilket garn jeg vil vælge til MS 3.
Måske får jeg slet ikke strikket det, da jeg nu efter at have prøvet det på pulsvarmerne har fundet ud af, at man skal strikke vrang på tilbagevejen og det bryder jeg mig jo slet ikke om!

Jeg fik spundet i går

 af det dejligste bløde uld  man kan tænke sig, nemlig kobberfarvet satinangorauld.

Da jeg skulle tvinde det, fik det lige en gang med krydsnøgleapparatet og så tog jeg indefra og udefra, det gik rigtig fint, der var næsten ingen modstand, som jo ellers kan opstå når man gør det på den måde fordi fibrene griber fat i hinanden.

Jeg har en garnhaspe der er 150 cm i omkreds og der var 33 omgange, så det vil sige at der er 49,5 m og bundtet vejer 8 g. Det  er da sådan rimelig tyndt. Det vil sige at det svarer ca. til en garntykkelse der hedder Nm 12/2. Godt gået synes jeg selv.

Jeg skal til at spinde lidt hvid satinangorauld i dag og det regner jeg med at skulle strikke sammen med det kobberfarvede.
Da der ikke er så meget af hver vil jeg måske prøve om det kan lade sig gøre at strikke et par pulsvarmere af garnet.

Jeg har bestemt mig at opgive min blog http://lidtsnak.blogspot.com/ , da jeg ikke kan overkomme at skulle have flere steder at skrive i og da jeg helst vil have denne her til at køre. Jeg har lavet det sådan at man kommer til forsiden af denne hjemmeside når man trykker på det link.

Det var ellers en sjov oplevelse at prøve, men jeg har det bedst med det jeg kender og når jeg nu har købt og betalt for at have et domæne er det jo lidt fjollet at gøre brug af noget andet.

Jeg ville jo prøve hvordan det var at have et sted hvor der kunne sættes kommentarer efter hvert indlæg, det har jeg endnu ikke fundet ud af, men jeg vil forsøge ind i mellem om jeg kan finde ud af det.

Jeg har fået slettet billederne af den færdige Surprisejakke! Desværre blev den pillet op lige efter billederne var taget, så jeg ikke kan gøre det om, surt!!

 
I stedet for har jeg strikket en poncho Det kunne jeg da klare!

Spindingen går trægt, jeg får ikke spundet så meget som jeg ville, men hver tirsdag tager jeg til Lise der holder spindedag, så der får jeg spundet.
Lige for tiden spinder jeg angora til et sjal der er inspireret af Elisabeth Zimmermann, som jeg var gået i gang med uden at vide om der var nok! Hvor tosset kan man være!
Jeg var nået til lige efter sidste udtagning og så var det slut med garnet, æv. Det er  noget jeg har spundet for længe siden, jeg troede jo i min naivitet at der var nok. Selv om det er forholdsvis tyndt så rakte det alligevel ikke til! Så derfor spinder jeg noget mere og håber at det kommer til at passe med tykkelsen.

Som du kan se er jeg ikke så struktureret at jeg kan finde ud af at se efter om der er nok eller om jeg i det hele taget kan færdiggøre et projekt. Jeg starter på noget som fanger min interesse og som jeg føler at jeg bare SKAL strikke.

Gad vide om jeg nogensinde lærer det, nu har jeg da ellers haft mange år til at lære det.

I går var vi en tur på Fyn, vi skulle over at se Krengerup hørvævsmuseum. Det var en dejlig modtagelse vi fik da vi ankom, meget hjertelig. Da vi skulle til at gå ind til udstillingen for at kigge, kom en mand ud derfra med nogle mennesker tog afsked med dem og kom så hen til os og sagde: Kan jeg lige tage en halv kop kaffe? Ja selvfølgelig, svarede vi og undrede os, men der var en grund til spørgsmålet, for han ville nemlig vise os rundt i museet.

Det var helt fantastisk at få en rundtur, kun os 2 alene og sikke han kunne fortælle. Om hvordan museet var indrettet, om de forskellige væve. Nogen startede han så vi kunne se og især høre hvordan de arbejdede. Stakkels de mennesker der dengang skulle stå og arbejde hver dag i den larm.

Han fortalte at det var frivillige der passede hele biksen, omkring 50 mennesker og alle ikke helt unge. Han viste os hvordan man i gamle dage høstede hørren og bearbejdede den så den til sidst blev til fibre som man kunne spinde til tråd.

Preben tog en masse billeder som jeg har sat ind i et album så det er lige til at kigge på.

Jeg er begyndt på en ny Surprise jakke, den er endnu på maskinen men jeg vil ikke gi' mig før den er som jeg vil ha den, basta!! 

Jeg er også kommet i "blogland", da denne side ikke kan spores/vises af Bloglines, så jeg har oprettet en blog der som en overraskelse også hedder, "Lidt løs snak". Derfor bliver der nok ikke skrevet så meget her, men jeg laver henvisninger hertil. Nu er det jo så nyt og det kan da godt være at jeg fortryder, men hvor intet vover intet vinder, var der en gang en klog der sagde.

Så har jeg strikket min surprise jakke færdig og har syet den sammen på skuldrene, men den vrider sig og jeg mener at det skyldes at jeg har lavet ærmegabsstykket for stort, så der ikke er nok forkortede rækker til at vende på.

Så det er en "ommer". Den er ellers ret sjov at lave og det er jo altid spændene med det garn, for hvordan kommer det til at blive, hvordan kommer striberne til at ligge!

Jeg har i dag oprettet en gæstebog og du er velkommen til at skrive i den.