Start
Fotoalbum
Strik
Strikgalleri
71 gode grunde
Forkortelser
Links
Løst snak
Vævning
Vævgalleri
Spinding
Om mig

 

Oktober - December 2008

tilbage

28. december

My Pie Are Square

er blevet færdigt, men endnu ikke blevet vasket og spændt op.
 

Om det bliver spændt op er jeg nu ikke sikker på for det er ret stort og hvis det bliver spændt op,
så bliver det jo endnu større, nu vil jeg gå i tænkeboks om det.

Mine uroer er i år hængt op i 2 store troldegrene

og de små julehjerter som jeg fik af Lene Sophie er også blevet hængt derop
 

Jeg synes at de passer fint ind.

 

22. december

Posten kom i dag

med et stort brev til mig og hvor blev jeg overrasket!

Inden i lå en pakke med disse søde hjerter fra Lene Sophie.

Hun skrev at det var min PIF-gave! Om jeg blev forvirret, jo det blev jeg!

For jeg aner faktisk ikke en hujende fis hvad det går ud på!! Er jeg blevet trukket ud til et eller andet eller hvad?

Jeg er meget glad for at få sådan en overraskelse og de vil snarest blive hængt op på mine troldegrene sammen med juleuroerne.

Tusind tak Lene Sophie for den fine gave og overraskelse.

 

20. december

Nu er det snart jul

og jeg har slet ikke fået skrevet noget her på min hjemmeside i lang tid.
Sådan kan det gå når man har været syg og ikke siden har kunne tage sig sammen til at skrive noget.

Det eneste jeg har fået gjort er at strikke og strikke, endnu et Elisabeth Zimmermann sjal, nemlig et "My Pie Are Square" strikket i det garn jeg fik spundet hos Hjelholt, 2/3 merino og 1/3 angora.
Denne gang er det med mønster hele vejen ned.


 
Lige nu er jeg ved at strikke kanten forneden, det er egentlig meget smart, for man får lukket af på en god måde, der er ikke noget der strammer.
Jeg hader når jeg får lukket for stramt af, det bliver ikke behageligt at have med at gøre!
 
Jeg vil ønske alle en glædelig jul samt et godt nytår.
27. november


Noget er blevet færdigt

Denne gang er det en bluse og jeg har fundet mønsteret på Ravelry, nemlig Take A Turn af Mary Anne Oger



Det er en maskinstrikket bluse med snoninger både foran og på ærmerne.


Da jeg aldrig før har prøvet at strikke snoninger på maskine så det var lidt af en udfordring.


Man skal manipulere alle snoningerne i hånden og bagefter skal man lade maskerne på siden af snoningerne falde ned og så hækle dem op igen, på den måde bliver de til vrangmasker på retsiden, da man jo strikker med vrangsiden ud mod en selv.

Jeg er dog rigtig godt tilfreds med den.
 

Blusen er strikket på Brother 970 på spænding 9 og vejer kun 395 g.
Garnet er 2/3 merino og 1/3 angora,  det er utroligt lækkert og let og har en løbelængde på 500m/100g.
Jeg fik det spundet hos Hjelholts Uldspinderi af mit eget angorauld og med kæmmet merinould som jeg købte af Hjelholt.

 

16. november

Strik-In på Falster

 
Det var en dejlig dag, ja ikke vejret for det øsede ned, men indenfor var der varmt og hyggeligt.

4 dejlige quinder havde fundet vej til mit hjem for at holde Strik-In sammen med mig.
 

Pia T fra Malmø og Lisbeth der bor et par veje fra mig,
 

Vivi A fra Slagelse og Lene Z fra Dianalund


 
Se hvilke flotte gaver jeg fik forærende:
 

En lille strikkekurv samt frøer i chokolade med kirsebær indeni, umm

og en lille frø i glas der nu er kommet ind i mit skab.


En AloeVera, der er fin hvis man nu brænder sig,

for så kan man bare knække et lille stykke af og smøre på brændstedet, rigtig god.


Lakridskonfekt og en vinterkaktus, der er lige ved at vise blomster, så dejligt.


En frøengel og et lille frøvindspil som jeg nu har hængende inde ved min pc

så kan jeg plingelinge lidt ind i mellem.


Min datter havde bagt kager og hvilke kager,
hun havde virkelig fået lavet nogen Strik-In kager der passede.

Chokoladekage med hindbærcreme, og marcipan som pynt, mums!

 

9. oktober

Smykkeworkshop

 
med mine strikkede brocher i metaltråd
Det var Falsters tekstillaug der havde inviteret, det blev holdt tirsdag aften og jeg skulle stå for det.
Nu skulle mine evner til at viderebringe hvordan jeg laver dem stå for en prøve.

Det gik faktisk rigtig godt, der blev virkelig hygget og grinet, talt og spurgt, jo det var en god aften!

 

Den dybe koncentration var virkelig i brug,
for det var ikke lige nemt at holde på pinden og få tråden til at gøre som man vil.

Her er så de brocher der blev helt færdige på aftenen.

Jeg håber senere at kunne få lov til at vise resten der er blevet færdige hjemme.

Der var flere der gerne ville prøve at lave sommerfuglen
og så må vi jo hellere lave endnu en aften med sådan en workshop igen.

 

5. oktober

Muslingesjalet

har været vist før, men nu har jeg fået en model så det kan vises bedre, se bare her

 

Mønsteret er ikke helt færdigt, diagrammet mangler endnu, men det skal nok komme.

 

tilbage                                                             Forrige indlæg

Skriv til webmaster @ bentestrik .dk hvis du har nogen spørgsmål eller kommentarer
Husk at fjerne mellemrummene
Jeg vil forsøge at svare dig indenfor 48 timer.