Jeg hedder Bente og jeg er en halvgammel kone med mange jern i ilden.

Jeg er gift og har 4 børn, der alle har været prøveklude, både med striktrøjer og hjemmesyet tøj. 
De har måtte lægge øre til alle mine interesser, når jeg har udbredt mig om hvad der lige var på tapetet.

De er alle flyttet hjemmefra, fordi de jo også skal have deres egen tilværelse. Suk!!
Desværre, jeg ville jo gerne have dem rundt om mig hele tiden. ;-)

Syning, strik og hækling har jeg gjort siden jeg var ung pige. 
Porcelænsmalingen kom til i firserne. 
Spinding og vævning er kommet til i starten af halvfemserne. 

Nu er så også computer kommet til, men det er jeg først begyndt på for et par år siden, så der mangler meget endnu.
Min søn har i mange år talt for at jeg skulle begynde med computer og få lavet min egen hjemmeside, nu er det endelig gjort. 
Det har været sjovt, denne her proces med at finde ud af hvordan sådan en maskine fungerer og især hvordan sådan et program virker. 

Tak Rolf fordi du har presset på. Da han er systemkonsulent har han flere hjemmesider bl.a. denne her og denne her

I 1998 blev jeg uddannet som klubpædagog, men har arbejdet med børn og unge siden starten af 80'erne, det er et spændende job, for der sker altid noget, det er aldrig kedeligt. 
Desværre blev jeg påkørt af en bil i Juli 2000 og pådrog mig en piskesmældsskade, så jeg ikke mere kunne arbejde på fuld tid, jeg fik så et fleksjob i en fritidsklub. 

Jeg har strikket siden jeg var ung. Min skade indebar i starten, at jeg ikke kunne strikke i hånden ret meget ad gangen bare 2-3 omgange, hvor jeg før i tiden altid sad med et strikketøj i hænderne, selv når vi var ude at køre i bil. Derfor begyndte jeg igen at strikke på håndstrikkemaskine, det har nu ikke været et dårligt bytte, da der er meget jeg kan med den maskine som jeg ikke kunne i hånden.

Jeg har haft strikkemaskine før. Den første købte jeg i 1966, det var en Knittax, den havde et meget specielt system, det var noget der hed platiner, de var med til at holde strikketøjet nede så det ikke kom i karambolage med nålene. I de maskiner der findes nu, er det børster eller fjedrer der holder strikketøjet på plads.

Jeg strikkede et stykke tid for et firma; "Steen's strikkeri", det lå i en kælder på det gamle grønttorv i København, men det varede ikke så længe da jeg ikke havde så meget tid til at strikke for andre på grund af børnene der kom.

Så har der været  flere år hvor jeg ikke har strikket på maskine, da det var hyggeligere at strikke i hånden.
Nu da er det en nødvendighed at have en sådan, prøver jeg at gøre mig bedre til at bruge den, men det er en sej kamp, for det er ikke altid at jeg kan holde til at sidde ved den så lang tid ad gangen. Jeg kan dog sidde i lidt længere tid end jeg kan når jeg strikker i hånden. 

Nu hvor det er 9 år siden kan jeg da strikke noget mere i hånden, det er blevet meget bedre, takket være gode fysioterapeuter.
Selv om det ikke mere er så slemt som i starten kan jeg dog stadig ikke så meget som jeg kunne før, min hukommelse er også blevet ret dårlig.

Dog bliver det da til lidt i længden, for som jeg plejer at sige:

" Ting Tager Tid men gi'r de Små Sikre Succéer" og så er det jo at "Mange Bække Små...." 

Jeg laver for det meste lidt om på opskriften hvis jeg skal bruge en andre har skrevet, men der er dog et par enkelte stykker som jeg har fulgt slavisk.

Jeg vil helst strikke i uld, men er nu begyndt at bruge blandinger med andre naturmaterialer. Jeg strikker bl.a. også med hør og med bomuld og med de nye fibre som man kan få, som f.eks. Bambus, Viscose, Soya og Tencel

Da jeg blev 60 år fik jeg så muligheden for at trække mig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det var faktisk en lettelse, ikke at have det hængende over hovedet at skulle af sted hver dag, for selv om jeg ikke altid kunne så VILLE jeg jo gerne arbejde, men i den sidste ende blev det faktisk for meget.